I forbindelse med mammografi screening for brystkræft foretages der ofte vævsprøver som i de fleste tilfælde heldigvis ikke viser tegn på kræft. Med avanceret kunstig intelligens algoritmer kan vi ud fra de raske vævsprøver se, om kvinden har risiko for senere at udvikle brystkræft. I vores studie vil vi teste og videreudvikle disse algoritmer så vi bliver endnu bedre til at opdage kræften så tidligt som muligt, og så vi kan forbedre screeningen for brystkræft.

En betydelig del af brystkræftpatienter oplever problemer med søvn, hukommelse og koncentration efter deres kræftbehandling, hvilket nedsætter livskvaliteten. Vores forskere har udviklet appen HVIL®, som skal testes, for at se om den er effektiv til behandling af søvnproblemer hos brystkræftpatienter. HVIL® kan potentielt hjælpe fremtidige kræftpatienter med at sove, og derigennem forbedre deres hukommelse og koncentration samt livskvalitet.

Ældre og skrøbelige patienter, der behandles for hæmatologisk kræft, kan opleve nedsat livskvalitet og fysisk funktion. Vi vil anvende en ældremedicinsk helbredsundersøgelse (CGA) som en del af kræftbehandlingen, for at vurdere patienternes helbred og behov, og derefter tilbyde dem en skræddersyet behandlingsplan baseret på resultaterne. Formålet er, at undersøge hvorvidt brugen af CGA kan øge patienternes overlevelse, livskvalitet og fysiske funktion.

Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark, og der er et stort behov for nye behandlingsmuligheder. En lovende ny behandlingsstrategi kan påvirke kræftcellers stofskifte, så kræftcellerne dør, men vi mangler mere viden. I vores projekt vil vi undersøge og afprøve lægemidler, der påvirker kræftcellers stofskifte. Formålet er at finde de lægemidler, der med størst sandsynlighed vil have en effekt hos mennesker, så vi kan give en bedre behandling.

Vi vil undersøge, om patienter med kræft, i højere grad får stillet diagnosen rettidigt, hvis patienten møder det samme personale hos sin egen læge i forløbet op til diagnosen, frem for forskelligt personale. Desuden vil vi undersøge om denne sammenhæng påvirkes af typen af symptomer, patientens andre sygdomme og sociale status. Studiet skal give viden om betydningen af kontinuitet i behandlingen i almen praksis, når kræft skal opdages i tide.

Patienter med kræft i mund og hals får ofte brug for ernæring gennem en sonde for at undgå et stort vægttab, da behandlingen gør det svært at spise nok på normal vis. I vores studie vil vi undersøge, hvordan vi tidligt og bedst identificerer de patienter der har brug for sondemad. Desuden vil vi teste en ny model for en bedre overgang fra sygehus til kommune, så patienten hurtigt og sikkert kan komme væk fra sondeernæring og få almindelig mad igen.

Sarkom er en sjælden og kompleks kræfttype med høj dødelig, som rammer børn, unge og yngre voksne. International forskning peger på, at forsinkelser i behandlingsforløbet kan mindske patienternes overlevelse. Vi ønsker derfor at undersøge patienter med sarkom og deres vej gennem sundhedsvæsenet, med henblik på at forbedre behandlingsforløbet og øge overlevelsen i denne patientgruppe.

Når kræft i underlivet findes tidligt, øges chancerne for helbredelse, og behandlingsforløbet er ofte mildere. Vi vil undersøge hvad der har betydning for at kvinder søger læge med symptomer fra underlivet, og hvilke barrierer de oplever på deres vej. Mere viden på dette område skal bidrage til forbedret diagnosticering af kræft i underlivet, hvilket vil bedre både prognose og livskvalitet for kvinderne.

Heldigvis overlever de fleste børn der får akut leukæmi, men mange lever med senfølger, der kan påvirke livskvaliteten resten af livet. I vores studie vil vi lave en systematisk opgørelse af de alvorligste senfølger, så vi får mere viden og bedre overblik over de udfordringer patienterne har. Med mere viden kan vi bedre forebygge senfølger og målrette behandlingen, så flere børn får et bedre liv efter kræft.

Vi vil undersøge, om kunstig intelligens kan bruges til at forudsige patientens risiko for komplikationer efter operation for tyktarmskræft. Kunstig intelligens skal sammenlignes med en læges vurdering af de samme patienter, for at se om forløbet kan forbedres og effektiviseres. Formålet er, at færre patienter med tyktarmskræft oplever et kompliceret kirurgisk forløb, herunder komplikationer efter operation, dødelighed, forlænget indlæggelse og nedsat livskvalitet.

Knoglemarvstransplantation er en livreddende behandling ved visse kræftformer, men kan medføre alvorlige senfølger. Vi vil undersøge omfanget af senfølger og hvilke uopfyldte omsorgsbehov der kan forekomme hos patienter efter knoglemarvstransplantation. Denne viden skal bruges til udvikling af en indsats bestående af konsultationer og undervisning, som vil hjælpe patienter og pårørende til bedre at håndtere de alvorlige senfølger.

Mange kræftpatienter lider af træthed som følge af kræftbehandling, hvilket nedsætter deres livskvalitet. Døgnrytmeterapi kan øge patienternes energi ved at påvirke døgnrytmen gennem lys og mørke eksponering samt timing af let fysisk aktivitet og måltider. Formålet med vores forskningsprojekt er at undersøge om døgnrytmeterapi kan reducere træthed og øge livskvalitet hos kræftpatienter, og dermed bidrage til et bedre liv.

For at sikre afdækning af lungekræftpatienters egne ønsker og tanker om behandling og pleje i fremtiden, vil vi teste brugen af systematiske Advance Care Planning (ACP)-samtaler i almen praksis. Formålet med projektet er at forbedre kommunikationen om patienternes ønsker og tanker, øge tilgængeligheden af lindrende behandling, nedsætte uønskede indlæggelser, og senere i forløbet at øge muligheden for at patienter kan dø i eget hjem, som er et ønske for mange.

I vores projekt vil vi undersøge, om flere patienter med kræft i endetarmen kan undgå operation og tilbagefald af sygdommen i bækkenet, hvis vi øger den dosis man får ved strålebehandlingen. I studiet vil vi også undersøge, om protonterapi kan gavne patienter med endetarmskræft. Målet med projektet er at forbedre behandlingen af endetarmskræft til gavn for patienterne.

For nogle patienter med blærekræft er kemo- og immunterapi ikke effektivt, i disse tilfælde er der behov for andre behandlingsalternativer. Baseret på ny biologisk viden ønsker vi at undersøge muligheden for effekt af to nye behandlinger. Formålet er at identificere den mest effektive behandlingsstrategi for blærekræftpatienter, der ikke har effekt af kemoterapi eller immunterapi. Således kan vi på sigt hjælpe patienter, der ellers ikke vil have mulighed for behandling.

VEXAS er en nyopdaget sygdom som skyldes en gen-mutation i blodets stamceller. Den rammer primært mænd over 50 år. Sygdommen fører til vægttab, blodmangel og træthed samt høj risiko for blodkræftsygdommen Myelodysplastisk syndrom (MDS). Der er på nuværende tidspunkt ingen standardbehandling for VEXAS, og derfor vil vi udforske nye behandlingsmuligheder, herunder en lovende behandling med lægemidlet Azacitidin.

Ved små kræftknuder i lungerne kan det være svært at tage en biopsi, der er stor nok til, at stille den præcise diagnose. Med en ny fryseteknik, hvor man fryser et lille område af lungen, kan man tage større biopsier og dermed også undersøge forskellige kræftmarkører i kræftknuden, som kan have betydning for behandlingen. Hvis den nye teknik lever op til forventningerne, vil man kunne få en bedre diagnosticering og et bedre udgangspunkt for behandling af patienterne.

I vores studie vil vi undersøge kræftceller med en helt ny teknik kaldet Spatial Molecular Imaging. Den nye teknik kan give os afgørende ny viden om de mekanismer, der får kræftceller til at sprede sig i kroppen, og hvordan kræftcellerne påvirker de andre celletyper, der er i en kræftknude. Resultaterne fra projektet skal bidrage til mere præcise diagnoser, og til nye behandlingsstrategier hos patienter med tyktarmskræft.

Akut leukæmi er en hurtigt udviklende kræftsygdom med høj dødelighed, som mangler effektiv behandling, især for typen af leukæmi kaldet MPAL. Vi vil gennemføre genetiske undersøgelser af biologiske prøver fra MPAL-patienter, for at forstå kræftcellernes genetik, hvilket kan skabe forudsætning for bedre behandling. Projektet vil bidrage til viden om en sparsomt belyst sygdom, samt bidrage til at MPAL-patienter kan få bedre behandlingsmuligheder.

Patienter med kræft i mavesækken har en dårlig prognose, og den er særligt dårlig hvis kræften har spredt sig til leveren. Patienter med spredning til leveren får på nuværende tidspunkt livsforlængende behandling, og kan ikke helbredes. I vores studie vil vi undersøge, om vi kan øge patienternes overlevelse ved at operere spredningen til leveren væk. Målet er at give patienterne en bedre behandling, så flere bliver tilbudt behandling som kan helbrede fremfor blot at livsforlænge.